I det sidste opslag beskrev jeg en procedure til bonding af attachments.
I dette opslag har jeg lagt en video op (på engelsk), hvor jeg helt konkret viser, hvordan jeg bonder attachments (eller engagers, som ClearCorrect kalder dem).
Desuden er der en række tips og tricks, der kan gøre det nemmere, at bonde attachments til tænderne.
Kliniske tips
Som du kan se i videoen, er der nogle kliniske tips undervejs.
Hvis du har en sandblæser, så brug den til at rense tandoverfladen og fjerne aprismatisk emalje. På den måde sikrer du en endnu bedre bonding.
Brug en mørk baggrundsfarve, når du fylder din template. Du kan buge en almindelig serviet eller en mørk patientserviet, hvis du bruger en sådan. Gør det simpelt og nemt for dig selv.
Del din template i midten, hvis du har mange attachments eller engagers, der skal bondes. Eller hvis du har en patient, der producerer meget spyt eller har en stor tunge. (Oftest en udfordring i underkæben).
Lad være med at bruge vaseline eller glyserin i din template. Uanset hvor lidt du putter i din template, vil det påvirke formen på dine attachments. Hvis din komposit binder sig til template materialet, så prøv en anden form for plast. Personligt kan jeg godt lide flowplasten fra Kuraray (Clearfil), men jeg har også erfaringer med at det fungerer fint med både 3M og Tetric.
(Ikke i denne video). Sæt en Drytip i hver kind, brug en optragate og sæt et krølsug i munden på patienten. På den måde har du de bedste og mest tørre betingelser, når du skal bonde dine attachments.
Valg af komposit til attachments eller engagers
I videon viser jeg hvordan jeg bruger flow til at lave mine attachments.
Der er ikke nogen klare retningslinjer for hvilken form for komposit, der er bedst at bruge.
Det er klart, at flowplast vil slides hurtigere, end en regulær plast, da der er færre filler partikler i flow.
Slid af attachments / engagers
Aligneren slider på attachments hver gang den tages ud og genplaceres på tænderne. Så over tid vil det helt klart slide på plastikken. Særligt hvis det er en langvarig behandling, du planlægger, kan det være nærliggende, at hælde til at anvende en almindelig komposit med højt filler indhold.
Additional aligners og revisioner
Realiteten er bare, at du skal forvente, at der skal laves additional aligners eller udføres revisioner, hvis behandlingen kræver mere end 25 aligners.
Derfor mener jeg ikke, det er så afgørende hvilken form for komposit, der anvendes. For i mange tilfælde skal kompositten skiftes alligevel, såfremt der skal udføres en korrektion undervejs i behandlingsforløbet.
Dit valg
Klinisk har jeg set attachments blive så slidte, at de måske ikke længere havde den helt optimale effekt længere. Men jeg er alligevel kommet i mål, med de behandlinger jeg har udført.
Så i sidste ende er det op til dig, at beslutte hvilken form for komposit, som du synes fungerer bedst i dine hænder og som lever op til dine kliniske kriterier/præferencer.
Video med klinisk procedure
Hvis du vil se hvordan jeg bonder attachments på en patient, så meld dig til bloggen. Så får du automatisk en notifikation, når vi poster nyt indhold. Vi poster 1-2 gange om måneden.
Det er nemt - tryk på knappen og følg instruktionerne.
Mange venlige hilsner
Tandlæge
Jesper Hatt
Telefon: +41 78 268 0078
AlignerService hjælper tandlæger med, at udarbejde realistiske, sikre og forudsigelige behandlingsplaner med clear aligners.
Aktuelt hjælper vi cirka 1500 tandklinikker i 19 forskellige lande.
Comments